Henter...

Tjekliste inden du går til valg

10 tips til at forbedre dine mærkesager

Tjek dine mærkesagers holdbarhed med hjælp fra denne liste og undgå, at du bruger din energi på noget, der ikke skaffer stemmer.

Christian Made Hagelskjær
Christian Made Hagelskjær Direktør, grafisk designer

I en valgkamp er luften ofte tyk af floskler, og selvom den politiker, der bruger klicheer, tit har klare værdier bag budskabet, så binder floskuløse mærkesager bare ikke på vælgerne.

Hvis du allerede har udtænkt mærkesager og slogan for din eller partiets valgkamp, så brug denne tjekliste til at kontrollere, om du er på rette spor. Hvis du ikke er nået så langt, så kan listen måske give inspiration til, hvad du skal gøre og hvad du skal undgå:

1. Er det en kliche?

Hvis man er socialdemokrat, vil man gerne bruge et af de tre ord »frihed«, »lighed« eller »fællesskab« (eller deres synonymer) i et valgslogan. Men selvom det lyder godt, når man udtænker det sammen med andre socialdemokrater, så ender det tit som en kliche, der ikke er til at forstå for jeres vælgere.

Et slogan som »fremad i fællesskab« har jeg set flere gange i forskellige sammenhænge på venstrefløjen. Jeg forstår godt den bagvedliggende tanke, men ordene er åbne for fortolkning og set mange gange før. Jeg kan derfor ikke afkode, hvilken betydning det får for mig, hvis jeg stemmer på jer.

2. Tør du være konkret?

Et solidt valgløfte indgyder respekt hos vælgerne og gør det meget konkret, hvad du står for. Men du bør overveje, om du har mulighed for at gennemføre din politik.

Ritt Bjerregaards »5.000 boliger til 5.000 kr. på 5 år« var en meget konkret mærkesag, der nok har været let at kommunikere. Men det viste sig at være svært at gennemføre planen. Det forfulgte hende. En mindre konkret mærkesag som »flere billige boliger i byen« udstikker en retning, der ikke forpligter på samme måde. Men det kan virke halvhjertet i sammenligning med Ritts oprindelige plan.

Man skal også huske, at mange vælgere leder efter en person eller et parti, de har tillid til, snarere end de baserer deres stemme på en objektiv gennemgang af samtlige partiers politiske programmer. Derfor behøver du ikke nødvendigvis være konkret.

3. Hvad får jeg ud af det?

Du bygger måske din politik på en grundholdning om at »man skal tænke på andre end sig selv«. Alligevel er det vigtigt at formulere mærkesager med udgangspunkt i, at den enkelte vælger skal have noget ud af din politik.

Jeg skal mærke, at du har en løsning på et problem, jeg oplever.

Pointen er, at du ikke kan sælge en mærkesag om »flere lærepladser«, når du deler foldere ud på byens almene gymnasium. For mange af dem, du møder her, er ikke bekendt med manglen på lære- og elevpladser. Til gengæld kan du nok høste stemmer på »velkommen til flygtninge«, fordi flygtningestrøm og fremmedfjendskhed er et oplevet problem af mange.

Jeg skal altså mærke, at du har en løsning på et problem, jeg oplever. Det kan være et problem, der rammer mig selv eller andre. Men jeg får noget ud af det, hvis du formulerer en mærkesag, der løser problemet.

4. Tror du selv på det?

Det kan være svært at virke overbevisende, hvis du forsøger at sælge en politik, du ikke selv tror på. Jacob Haugaard kunne blive valgt på »medvind på cykelstierne« og »flere hvaler i Randers Fjord«, men du bør formulere mærkesager, der ikke er helt uopnåelige at indfri.

Også hvis du går til valg på det mere realistiske »bilfri midtby«, bør du overveje, om det kan lade sig gøre efter et valg. Kun hvis du selv tror på det, kan du sælge billetter med sådan en mærkesag.

5. Er det set før?

Det Konservative Folkeparti begyndte i 2014 at bruge sloganet »mennesker først«. Præcis samme slogan blev brugt af Socialdemokratiet i 2001, og selvom man skal passe på med at plagiere andre, så er det først et problem for de konservative, hvis folk stadig kæder sloganet »mennesker først« sammen med Socialdemokratiet. Hvad de næppe gør efter 13 år.

Konservativt slogan: Mennesker først

Konservativt coverfoto fra Facebook. Mærkesagen er ledsaget af sloganet »mennesker først« ved siden af parti-logoet.

Men husk at google dit superfede kampagneslogan. Sværere er det sjældent at finde ud af, om det er set før.

6. Er det relevant for din målgruppe?

Spørg nogle tilfældige mennesker på perronen, om de synes, der bør være flere afgange med morgentoget.

Hvis du kæmper for bedre trafikafvikling, så skal du ikke trykke mærkesagen »ny omfartsvej« på et kaffekrus, du deler ud til tog-pendlerne. Enten skal du formulere mærkesagen bredere og være »trafikafviklingens kandidat«, eller også skal du skrive »flere afgange med morgentoget« på de krus. Og så hænge et banner op ved indfaldsvejene med den anden mærkesag.

Spørg nogle tilfældige mennesker på perronen, om de synes, der bør være flere afgange med morgentoget. På den måde får du et gratis (og ganske uvidenskabeligt) fingerpeg om der er efterspørgsel efter det, du tilbyder.

7. Er det vigtigt for dig selv?

Selvom en mærkesag er god og rigtig og du bakker op om den, så skal du ikke gå til valg på den, hvis du ikke selv synes det er vigtigt. I hvert fald gør du det sværere for dig selv, fordi du måske ikke ved nok om det og ikke brænder nok for det.

8. Kan man være uenig?

En del kandidater er bange for at støde vælgere fra sig.

Mange politiske slogans er så altomfavnende, at de bliver ligegyldige. En del kandidater er bange for at støde vælgere fra sig ved at vælge en mærkesag, folk kan være uenige i.

De fleste danskere vil nok være enige i, at »balance i familielivet« er en god mærkesag. Med det mere skarpe »længere åbningstider i børnehaverne« risikerer du at støde personalet i institutionerne fra dig, fordi de ikke har lyst til at arbejde om aftenen, og derfor ikke vil stemme på dig. Men gør det noget, hvis du til gengæld vinder de forældre, der efterspørger længere åbningstider?

9. Vækker du tillid?

Vi sætter ofte krydset på stemmesedlen ud for det parti eller den kandidat, vi har mest tillid til. Kandidattests kan pejle vælgeren ind på hvem, man objektivt set bør stemme på baseret på bestemte politiske holdninger (og noget tyder på, at kandidattests gør en forskel), men i sidste ende er vælgerens stemme en tillidserklæring til et bestemt parti eller en bestemt kandidat.

Tænk derfor over, om dine budskaber er i stand til, sammen med din personlighed og de øvrige elementer i din kampagne, at vække tillid blandt de vælgere, der er din målgruppe.

10. Er dit standpunkt ledigt?

Der er formentlig ikke mange seriøse amerikanske politikere, der har opereret med en plan om at bygge en mur ved grænsen til Mexico. Men når Donald Trump har succes med det, skyldes det bl.a., at han har fået sig en original mærkesag, som der åbenbart er vælgere, der er parate til at bakke op om.

Donald Trump. Foto: Michael Vadon

Donald Trumps mærkesager bærer præg af, at han ofte indtager det ledige standpunkt. Foto: Michael Vadon

Pointen er, at hvis du mener det samme som andre kandidater, så skal du mene det mere end de andre og din kampagne skal være bedre end de andres. Ellers skal du bruge Trump-metoden og indtage det ledige standpunkt.

Og overvej så også, om du står alene med din mærkesag om »mere støtte til gadeteater«, fordi der ikke er så mange vælgere, der efterspørger det.

Christian Made Hagelskjær

Christian Made Hagelskjær

Jeg er grafisk designer og direktør i kampagnebureauet Mærkesag. Her skriver jeg baseret på min erfaring med politiske kampagner og visuel kommunikation. Sammen med Rasmus Prehn ejer jeg Mærkesag, hvor vi hjælper med at få flere til at bakke op om de gode mærkesager. Jeg er uddannet grafisk designer.

2 svar til “10 tips til at forbedre dine mærkesager”

  1. […] Læs også vores tjekliste: 10 tips til at forbedre dine mærkesager […]

  2. […] Brug vores tjekliste: 10 tips til at forbedre dine mærkesager […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lad os ringe dig op

Hvis du giver os dit nummer, så ringer vi dig op – helt uforpligtende – til en snak om hvordan Mærkesag kan være med til at tilrettelægge din kampagne.