Henter...

Halvdelen vælger reklamer fra

Derfor skal du ikke respektere et »nej tak«

Hvis du ser dine vælgeres »nej tak« til reklamer som et nej til din folder, kommer du til at gå forbi alt for mange postkasser. Og sige nej til potentielle stemmer.

Christian Made Hagelskjær
Christian Made Hagelskjær Partner

Husstandsomdeling af en folder, en valgavis eller en hjemmeprintet flyer har i årevis været en fast ingrediens i manges valgkamp.

Men skal man aflevere sin tryksag til de vælgere, der ikke vil have reklamer?

Reglerne er ganske klare: Politisk materiale må gerne lægges i postkasser, der bærer et »nej tak«-skilt. Sammen med religiøse materialer og information fra kommunen i øvrigt.

Så langt, så godt, som kandidat har man juraen på sin side.

Men når man gerne vil vælges, nytter det ikke at gøre sine vælgere sure. De har jo sagt pænt »nej tak« – så det bør man vel respektere?

Inden du og bestyrelsen bliver enige om, at I vil respektere alle »nej tak«-skiltene, så tænk lige over dette:

Hver anden husstand har nu fravalgt reklamer – og du vil møde væsentligt flere af de små skilte på postkasserne end du mødte i 2013, hvis du også var rundt med din folder dengang.

Hvis du ser to postkasser… Ifølge De Lokale Ugeaviser har 51,1 % af danskerne sagt nej tak til reklamer.

Siger røde vælgere nej til politik?

Kort efter jeg for ti år siden flyttede hjemmefra frabad jeg mig reklamer. Og jeg har fornyet mit fravalg hver gang, jeg er flyttet.

Jeg vil æde min gamle hat på, at der er en stor overvægt af røde vælgere blandt de mange »nej tak«’ere.

Jeg hader nemlig tilbudsaviser og synes derfor det er lidt synd, at der skal bruges så mange ressourcer på at fylde min postkasse med dem.

Og jeg vil æde min gamle hat på, at der er en stor overvægt af os røde vælgere blandt de mange »nej tak«’ere. Vi vil gerne spare klima og miljø for den store belastning og vælger derfor tilbudsaviserne fra.

En del er sikkert også i den tro, at de har sagt nej til kirkebladet og din valgfolder. Så de bander både dig og kirken ad helvede til, når I trodser deres nej.

Men har de virkelig sagt nej til information om valget? Og vil du virkelig afskære dig selv fra så mange potentielle stemmer?

Valgkamp er jo irriterende

Husk også på, at mange vælgere synes, at valgkamp er irriterende uanset hvad. Tag ikke et overdrevet hensyn til de mennesker.

Alle hænger valgplakater op, og det er der en del, der synes er grimt og træls. Alligevel kan man se, at valgplakater giver stemmer.

Er du bange for at irritere nogen med din folder, så spørg dig selv: Vil du overlade postkassen til Venstre alene – de kender jo også juraen?

Mange vælgere synes, at valgkamp er irriterende uanset hvad.

Vær forberedt på, at der er nogen, der lægger et surt opslag på din Facebookside, hvis du ignorerer mærket på postkassen. Inden det udvikler sig til en altødelæggende shitstorm, forklarer du stille og roligt, hvorfor du ikke har respekteret deres nej:

  • Du er overbevist om, at mange er glade for at få information om valget i deres postkasse.
  • Politisk materiale er ikke omfattet af »nej tak«-ordningen.
  • Men du kan godt forstå, hvis nogen alligevel er trætte af det, når de syntes, de havde sagt nej (du kommer gerne ud og henter folderen igen).

Prøv evt. selv at tage initiativ til en dialog. Forklar dig på Facebook og spørg efter dine venners holdning. Overvej at sætte et klistermærke på de foldere, du afleverer i en »nej tak«-postkasse, hvor du fortæller, hvorfor du giver dem din folder på trods af deres fravalg.

Eller accepter, at du altid vil irritere nogen mennesker i en valgkamp. Det er en del af legen.

Store lokale forskelle

Hvis du ikke vil træde nogen over tæerne, kan du droppe husstandsomdelingen og stadig nå postkassen gennem annoncering i ugeavisen.

På den måde slipper du også for at vandre gader og stræder rundt i dårligt vejr.

Men går du efter vælgere i 2000 Frederiksberg C, så har 32,7 % altså også sagt nej til ugeavisen. Modsat 9610 Nørager, hvor kun 5,1 % ikke vil have lokalnyhederne med din annonce.

Det generelle billede er, at store byer har flere »Reklamer – nej tak« og »Reklamer og gratis aviser – nej tak«. Men tjek dit postnr. og overvej så, om ikke du denne ene gang er nødt til at ignorere et nej?

Christian Made Hagelskjær

Christian Made Hagelskjær

Startede Mærkesag sammen med Rasmus i 2015. Har mange år som aktivt involveret i samfundet bag sig, bl.a. i Socialdemokratiet, DSU, 3F og Røde Kors. I Mærkesag bruger han sin erfaring fra politiske kampagner og visuel kommunikation.

Der er lukket for kommentarer.

Lad os ringe dig op

Hvis du giver os dit nummer, så ringer vi dig op til en snak om, hvordan Mærkesag kan være med til at tilrettelægge din kampagne.