Henter...

Tre fælder, du skal undgå

Fagforening, bliv forstået – vær mindre indforstået

Vi ved alle, hvad Uber står for – eller gør vi? Som ansat eller valgt i fagforeningen skal du droppe alt det indforståede, hvis du vil forstås. For de fleste af os er nok enige med dig.

Christian Made Hagelskjær
Christian Made Hagelskjær Partner

Hvis du er tillidsvalgt eller ansat i en fagforening, så oplever du sikkert jævnligt, at du taler med nogen, der ikke udbryder i spontan jubel over alt det kloge, du fik sagt.

Og det er jo underligt, eftersom mange danskere har stor sympati for fagbevægelsens sag og ønsker gode, ordnede løn- og arbejdsforhold her til lands.

Det store problem i forståelsen er tit, at det hele bliver lidt for indforstået. Det, I taler om i afdelingshuset, forstår vi ikke udenfor.

Her er tre fælder, som man skal undgå at falde i:

Fælde nr. 1: Indforståede forkortelser. Hvem fanden er RUT?

Fagbevægelsen er en række arbejdspladser, hvor man gør som på alle andre arbejdspladser: Forkorter de lange ord, så det bliver enklere i hverdagen.

Internt giver det god mening at bruge forkortelser. Men udadtil skal man passe på.

Her blot nogle få eksempler: AMR, TR, AMO, RUT-register, OK18 osv.

Internt giver det god mening at bruge forkortelser. Det er jo et arbejdssprog. Men udadtil skal man passe på.

Den enkle løsning er at bruge hele ordet: En arbejdsmiljørepræsentant kan jeg godt forstå hvad er.

Eller simpelthen at forklare sig i en bisætning: RUT-registret kan også være RUT-registret, hvor udenlandske firmaer skal registrere sig, så vi ved, hvem der render rundt på danske arbejdspladser.

Et eksempel fra en anden verden

Jeg tegnede for nyligt abonnement på en avis og fik i den forbindelse en personlig mail fra en medarbejder på avisen. Fint, det havde jeg ikke regnet med. Men vedkommende foreslog, at jeg ændrede abonnementet til et ÅM frem for kvartalsabonnement. God idé … men hvad er ÅM? Det er da et årsabonnement, som man betaler i månedlige rater!

Fælde nr. 2: Indforståede begreber. Hvilken model?

I fagbevægelsens sprogbrug florerer en række begreber, som alle ved, hvad dækker over – eller gør alle det?

Pas på med at bruge et begreb som »social dumping« uden at knytte et par ord på det. For begrebet forklarer ikke sig selv, og jeg skal forstå dig før jeg kan være enig med dig. Men jeg er enig i, at social dumping, hvor en arbejdsgiver presser løn- og arbejdsforhold ved at hyre udlændinge på dårlige vilkår er en skidt ting.

Et gammelt fagforeningsord som »overenskomst« vil jeg i visse sammenhænge også være varsom med. Det kan fx være yngre målgrupper, som godt kan lide ordnede arbejdsforhold, men som ikke kender begreberne.

»Den danske model« er et eksempel på et begreb, som kun kan bruges uden forklaring inden for en snæver kreds. Tænk eksempelvis på, at mange danskere tror, at Folketinget fastsætter vores mindsteløn. De kender ikke til »den danske model«.

Fælde nr. 3: Indforståede historier. Uber what?

Hvis jeg siger »Uber«, så siger du måske »Argh, godt, de forsvandt fra Danmark inden de nåede at ødelægge de ordnede forhold i taxabranchen«.

Men det kan også være, at du siger »Ærgerligt, at de lukkede, for det var nemt og billigt, og man slap for sure taxachauffører«.

Eller du siger »Uber? Det findes vist ikke i Jylland«.

Under alle omstændigheder, så forklarer det ikke sig selv, at Uber er et forfærdeligt foretagende, hvis man ønsker ordnede løn- og arbejdsvilkår.

Jeg er ikke uenig i, at Uber lukker – det er en sejr for den danske model! men jeg kan lettere være enig i, at Danmark vil ikke savne Uber, der er ulovlig taxadrift uden respekt for danske aftaler om løn- og arbejdsvilkår.

Tænk også over, hvorfor Ryanair, Amazon og GLS er så frygtelige. Mange af os kender dem jo for at de er dejligt billige og ikke for deres arbejdsforhold.

Det forklarer ikke sig selv, at Uber er et forfærdeligt foretagende.

Kort sagt, så skal du huske, at det er dig, der er eksperten på fagligt arbejde. Vi har alle hørt den der professor, der kommer med en fuldstændig uforståelig udlægning af ECB’s udlånsrentes betydning for dansk økonomi. Sådan skal det ikke være, når du taler!

Christian Made Hagelskjær

Christian Made Hagelskjær

Startede Mærkesag sammen med Rasmus i 2015. Har mange år som aktivt involveret i samfundet bag sig, bl.a. i Socialdemokratiet, DSU, 3F og Røde Kors. I Mærkesag bruger han sin erfaring fra politiske kampagner og visuel kommunikation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lad os ringe dig op

Hvis du giver os dit nummer, så ringer vi dig op til en snak om, hvordan Mærkesag kan være med til at tilrettelægge din kampagne.