Vi er Mærkesag
Mærkesag er et kampagnebureau. Vi er bygget på princippet om, at alt det, vi gør, skal arbejde samfundet i den rigtige retning.
Vi laver kampagner og grafisk design.
Og så tror vi på, at gode budskaber sælger flere billetter – hvis vi formår at fortælle dem, så folk kan forholde sig til dem.
Mærkesag er ikke noget almindeligt reklamebureau. Vi har særligt fokus på jer, der organiserer, agiterer og motiverer. Vi tilbyder noget til jer, der arbejder for at forandre folks hverdag.
Hos Mærkesag følger vi kampagnen fra start og helt til slut. Vi formulerer strategi, skærper budskaberne og definerer målgrupperne. Vi udarbejder et design. Vi eksekverer kampagnen. Vi evaluerer. Og det hele sker i tæt samarbejde med jer.
Vi står også til rådighed ved mindre grafiske opgaver.
Konkret politisk kommunikation
Vi får budskaberne til at engagere og virke – så de huskes, så de spreder sig, så de giver reaktioner på Facebook.
Formidling gennem grafisk design
Vi løfter kommunikationen og engagerer gennem grafisk design – vi er mere håndværkere end dekoratører.
Budskaber med kant
Vi forenkler det indviklede og bekæmper indholdstomme floskler, så man ikke er i tvivl om budskabet.
Vores mærkesager
Vi lægger vægt på, at vi med vores arbejde skal bidrage til et bedre samfund. Det er hele fundamentet for Mærkesag. Vores måde at tage socialt ansvar – dvs. vores csr-politik – tager afsæt i disse seks mærkesager.
OK Forhold
Vi sætter arbejdsforhold og overenskomst højt – både hos os selv og når vi køber ind på jeres vegne. Vi modarbejder dårlige ansættelsesvilkår og har overenskomst med HK/Privat.
Bæredygtighed
Kampagner skal give indtryk på målgruppen og ikke for stort aftryk på naturen. Vores tryksager er desuden altid svanemærkede.
Humanisme
Vi vil gøre noget godt for samfundet, ikke mindst for de, der har størst behov. Vi rejser penge til gode projekter og donerer til humanitære organisationer.
Kreativitet
Hvis alt forbliver som det var, går samfundet i stå. Vi forsøger at finde på nye måder at løse udfordringerne på. Og bidrager til uddannelsen af den næste generation af kreative.
Bland dig!
Hvor vi kan, opmuntrer og støtter vi jer, der ønsker at gøre en forskel. Vi har behov for flere kandidater, flere aktivister og flere agitatorer. Du er sej, hvis du blander dig!
Sprog for alle
Vi forsøger at gøre sproget let tilgængeligt for alle. Det skal være nemt at forstå budskaberne – derfor nedbryder vi akademisk sprog og fjerner unødvendige engelske gloser.